Vi skal tale sammen på tværs af sektorer og kommunegrænser. Vi skal tage kloge, langsigtede beslutninger – særligt i kommuneplanlægningen. Og så kræver det lidt pisk at omvende folks mobilitetsvaner. Sådan lød nogle af pointerne, da NYP 13. marts spurgte, hvordan planlægningen kan være med til at redde verden.
Den 13. marts havde NYP inviteret tre planlægningsprofiler på besøg for at tale om fremtidens planlægning i en – forhåbentlig – bedre verden. Arrangementets særlige fokus var, hvordan fremtidens planlægning bør se ud samt hvad vi skal gøre for at komme derhen.
Vores tre oplægsholdere talte alle med fokus på hver deres planlægningsfelt. Helga Grønnegaard fra Urland talte om planlægning i det åbne land med særligt fokus på miljø og energi. Niels Stange fra Sweco talte om mobilitetsplanlægning med særligt fokus på trafikplanlægningen i byerne. Og Ellen Højgaard Jensen talte om byplanlægning med særligt fokus på seks konkrete anbefalinger til planlægningen – dem vender vi tilbage til.
Omlægning af landbrugsjord til bebyggelse [er] det, vi er “næstbedst” til. Og det skal vi holde op med, hvis arealkabalen skal gå op.
Helga lagde fra land med at vise de mange politiske mål, der er for vores arealanvendelse, holdt op imod, hvor langsomt det går med at omsætte målene til handling. For eksempel fortalte hun, at det med den nuværende hastighed for skovrejsning vil tage 78 år at nå 2045-målet for antal ha skov. Og skovrejsning er endda den arealomlægning, der har været størst de sidste 30 år. Derudover er omlægning af landbrugsjord til bebyggelse det, vi er “næstbedst” til. Og det skal vi holde op med, hvis arealkabalen skal gå op. For at omlægningen af vores arealer kan lykkes, er vi nødt til at tænke i helheder med multifunktionelle projekter på tværs af sektorer og administrative grænser. Vi skal samarbejde på tværs af kommunegrænser i arealprojekter og sammentænke tilskudsordninger, så projekterne bliver rentable for grundejer.
Den gamle “predict and provide”-tankegang har spillet fallit, da historikken klart har vist os, at den ekstra bane på motorvejen også bliver fyldt op på et tidspunkt.
Næste tema var mobilitet. Her trak Niels os en tur med ind i byerne og viste os, hvordan fremskrivningseksperterne har det med at skyde forbi, når de skal forudsige fremtidens trafikmængder. Det er nærmere det, vi planlægger for, som bliver den reelle virkelighed, når det kommer til vores mobilitet. Her lød den klare anbefaling: Lad være med at gøre som de tidligere generationer. Den gamle “predict and provide”-tankegang har spillet fallit, da historikken klart har vist os, at den ekstra bane på motorvejen også bliver fyldt op på et tidspunkt. Vi skal i stedet turde ændre vores mindset til en “decide and provide”-tankegang, hvor vi planlægger for den by, vi ønsker at se i fremtiden. Dette kræver til gengæld både pisk og gulerod, da vaner er svære at ændre på. Man er derfor nødt til at gøre det bæredygtige valg til det nemme valg, samtidig med at det mindre bæredygtige besværliggøres – også selvom det er upopulært.
At klima er kommet ind i formålsparagraffen i planloven er et skridt i den rigtige retning.
Dagens sidste taler var Ellen Højgaard Jensen, som startede med at minde os om, at klima er kommet ind i formålsparagraffen i planloven. Et skridt i den rigtige retning, men spørgsmålet er, hvor stor betydning det får? Klima bør generelt tænkes i al planlægning fremover, lød budskabet fra Ellen. Det er også den første anbefaling fra publikationen ‘Klimamål og planlægning’, 2021, som Ellen er medforfatter på. Publikationen lister 6 anbefalinger til fremtidens bæredygtige planlægning med stort fokus på “genbrug” af bystruktur, tværfagligt samarbejde samt strategisk og understøttende planlægning, som skaber vejen for bæredygtig adfærd.
Hvis to hovedpointer fra Ellens oplæg skal fremhæves, må det være “tænk altid bevaring frem for nedrivning” og “behov for overordnet planlægning”. Det første kan vi planlæggere forhåbentlig være med til at påvirke, måske allerede i morgen? Mere overordnet planlægning kræver til gengæld politisk opbakning. Men måske kan vi også her være med til at præge dagsordenen og starte i det små med regionale samarbejder? Uanset hvad, så skal vi – som Niels også fremhævede – gøre noget andet end vi plejer. Heller i dag end i morgen.
Yderligere læsning:
Klimamål og planlægning (2021)