Hvor arbejder du? Planlægningsafdelingen i Ringkøbing-Skjern Kommune
Hvad er din uddannelse? Arkitekt
Master in Design Research ved Southern (City Design) California Institute of Architecture (SCI-Arc), Los Angeles, USA Cand.Arch. – Arkitektur og Æstetik ved Aarhus Arkitektskole
1. Hvad arbejder du med netop nu:
Jeg sidder i øjeblikket som projektleder – på kommunens største byudviklingsprojekt – Ringkøbing K. Ringkøbing K – er et partnerskab mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Realdania By – og er et 84 ha stort område i Ringkøbings kant, hvor der i løbet af de kommende 30 år, skal opføres 1100 boliger i naturen, som skov og eng – blot et stenkast fra Ringkøbing Fjord. Det er ret fantastisk at være med i et så omfattende byudviklingsprojekt, med forskellige parter – på tværs af eksterne organisationer og interne afdelinger i kommunen. Ringkøbing K vil – udover at være et spændende byudviklingsprojekt som forener fjord, natur og bolig, forhåbentligt medvirke til at vende fraflytningen fra netop vores kommune. Dette vil dog ikke ske gennem planlægningen alene – og netop derfor er det yderst interessant, at være med til at finde modellen til hvordan vi vender kurven.
2. Hvad giver det dig at være medlem af nyp?
Jeg har først for ganske nyligt stiftet bekendtskab med nyp, men kender til vigtigheden af at indgå i forskellige netværk og foreninger, hvor forskellige problemstillinger kan drøftes i et fagligt forum.
3. Hvilke stof er en god planlægger gjort af?
Jeg ser en dygtig planlægger som en dygtig skakspiller, hvor bl.a. timing er vigtig. En dygtig skakspiller bruger sine tabte partier til at blive bedre, er fleksibel, har erfaring, kender spillets regler og har stor interesse for alle spillets fadsætter. Samtidig har skakspilleren altid set stillingen 5-6 træk frem, hvilket kvalificerer trækket – da det er indtænkt i en større helhed. Det samme gør sig gældende for planlæggeren, der skal kunne jonglere med forskellige projekter i forskellig skala trin. Med et solidt kendskab til den overordnede strategi og planlægning – vil kreativiteten kunne sprudle og dermed være med til at forny den fremtidige planlægning. Som skakspiller er det vigtigt at lære af sine tabte partier – og altid følge sine planer når de forplanter sig ud i den ”virkelige verden” – en dygtig planlægger – kan mere en blot at lave en plan…
4. Hvem ville du helst tage en byvandring med?
Jeg vil gerne have en dag i Mexico City´s gader med den mexicanske arkitekt og planlægger Alberto Kalach. Jeg beundrer måden han med stor forståelse for materialer og rum, formår at skabe bygninger såvel som byrum der vækker følelser og skaber tryghed.
5. Hvad inspirer dig netop nu?
Jeg lader mig tit inspirere og provokere, af teoretikeren Benjamin Bratton (bratton.info) en af mine tidligere professor på SCI-Arc, som gennem forskellige temaer diskuterer sammenhængen mellem forskellige teoretiske udgangspunkter. Han kommer ikke med alle svarende – men stiller i stedet de helt rigtige spørgsmål. Kender man ikke til hans arbejde og teorier bør man helt sikker give ham en chance.